Vores liv

Vores liv - fra tidlig barndom til hverdag med hjemmehjælp

Det er sandelig et stort arbejde at være et meget gammelt menneske!

Udtalelsen kommer lige fra hjertet i den første samtale med bogens ældste deltager, og ”Vores Liv – fra tidlig barndom til hverdag med hjemmehjælp” beskriver på mange måder, hvordan det er at blive gammel i dagens Danmark. Så gammel, at kræfterne svigter, og man er nødt til at modtage hjemmehjælp, for at hverdagen kan hænge sammen.

I ”Vores Liv” følger vi det enkelte menneskes hele liv. Vi møder som læsere bogens personer, når de er børn i 1920’ernes og 30’ernes Danmark og får tydeligt beskrevet, hvordan tyskernes besættelse under 2. verdenskrig påvirker de unges liv og sind. Igennem 1950’ernes og 60’ernes velstandsstigning bliver bogens personer voksne med ansvar for egne børn, ægtefæller, hjem og arbejde, og vi møder dem igen i 1980’erne og 90’erne som efterlønsmodtagere eller pensionister fulde af mod på nye oplevelser i den tredje alder. I forbindelse med hver tidsperiode giver bogen en kort beskrivelse af, hvordan livet i Danmark former sig.

Denne bog kan alle grupper fordybe sig i og blive både klogere og måske også gladere af.

”Vores liv” anbefales til enhver, som gerne vil vide noget om almindelige danskeres liv i 1900-tallet og op til i dag. Her er tale om en levende fortælling, vi alle kan spejle os i.

Forlaget Vitae

Antal sider: 249

ISBN 978-87-997300-4-9

Sidestørrelse: 155 x 230 mm

Kan lånes på biblioteket som fysisk bog og e-bog.