“Drømmen om et andet liv”

Bogen om de sene udvandrere – fra år 1900 og frem – begynder at tage form efter en alt for lang pause i skrivningen.

Træskomagerens søn Lauritz fra Dalby fik sit store ønske opfyldt, da han blev amerikansk statsborger. Kort tid efter måtte han forlade sin nyetablerede farm i North Dakota, da han blev indkaldt til den amerikanske hær og sendt i krig i Frankrig.

Billedet er fra træningslejren Camp Dodge i Iowa, hvor Lauritz sammen med tusindvis af andre unge mænd blev undervist i krigsførelse forud for rejsen til Europa.