Hvordan er det at være gammel?

Mange mener sikkert, at jeg sagtens selv kan svare på det spørgsmål, men her vil jeg lade de virkelige eksperter komme til orde.

D. 10. og 11. april underviser jeg på Fysioterapeutstudiet i Næstved og Roskilde med udgangspunkt i Lene Plambechs og min bog Vores liv – fra tidlig barndom til hverdag med hjemmehjælp.

Bogens personer er for de flestes vedkommende en generation ældre end forfatterne og dermed særdeles kloge på- og erfarne med det at være gammel.

Hvis du er nysgerrig på emnet, så læs bogen, der kan lånes på biblioteket som både fysisk bog og e-bog.

Selvfølgelig kan den også købes dér, hvor du plejer at købe bøger.