Ny bog på vej (6. og sidste personskildring)

I 1906 udvandrede den 18-årige Kristian Emil Larsen til USA. Hjemme på Møn efterlader han sin mor og stedfar, en tre år ældre halvbror og fire yngre halvsøskende på ni, syv, tre og et år. Kristian er ”uægte barn” ligesom sin store halvbror, arbejder ved landbruget, men har på ingen måde udsigt til at købe sin egen gård.

Chris – som han kalder sig i sit nye land – fortsætter arbejdet ved landbruget først i staten Iowa og senere i Wyoming, hvor han i 1922 køber en farm. I mellemtiden bliver han i 1911 gift med Marie Spirup, der er af dansk afstamning.

Karen Kirstine, Chris’ halvsøster, er bare ni år, da han udvandrer, og de to savner hinanden hele livet. Igennem et langt liv følger vi dem og de fælles bekendte, som Karen Kirstine flittigt beretter om. ”Ja, jeg husker godt Karsten, jeg var med til deres bryllup, og det var sørgeligt, at de skulle miste deres datter”, skriver Chris tilbage i 1957 som 69-årig til den 60-årige Karen Kirstine. ”Karsten må være oppe i årene, han må være 10-12 år ældre end mig. Boede de på deres gamle sted?”,

”Ja, nu sidder vi på aftægt, men jeg ved ikke, hvor meget alderdomshjælp, vi kan få. Der er så mange papirer, der skal ordnes, og det tager lang tid.

Hilsner til jer alle sammen derhjemme fra os. Din broder Chris”.

Billederne er fra Maries og Chris’ bryllup i 1911 og deres guldbryllup i 1961.

Fortællingen om Chris og fem andre udvandrere fra Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn til USA skriver jeg på netop nu.